Spørgsmål og svar om Leerdammer
- Er Leerdammer laktosefri?
- Ja, Leerdammer er en laktosefri ost. Mange bliver overraskede over at få at vide, at
Leerdammer er en naturligt laktosefri ost. Det skyldes, at al naturligt forekommende
laktose (og det er ikke ret meget) hældes væk med vallen, og at den resterende laktose
omdannes til mælkesyre under modningsprocessen. Uafhængige tests viser, at den
tilbageværende laktose er mindre end <0,1g/100g, hvilket i praksis betyder laktosefri.
- Hvilken type osteløbe anvendes?
- Vi anvender mikrobiel osteløbe i produktionen af Leerdammer. Det betyder, at osten også er velegnet for vegetarer.
- Findes der flere forskellige typer af Leerdammer?
- Ja, Leerdammer findes i flere varianter og lagringer. Fælles for alle ostene er deres sødmefulde og nøddeagtige smag samt de flotte ostehuller.
- Kommer Leerdammer fra Leerdam?
- Det ville være nærliggende at tro, men faktisk kommer Leerdammer fra en lille by, der hedder Schoonrewoerd, og den ligger ganske tæt på Leerdam.
- Kan man bruge Leerdammer i madlavning?
- Ja. Osten smelter skønt og bidrager med sin umamirige smag i alle retter, også de vegetariske.
- Er Leerdammer glutenfri?
- Leerdammer er en naturlig ost, og der tilsættes ikke gluten i produktionsprocessen. Vi
tester ikke rutinemæssigt for gluten, så derfor kan vi ifølge loven ikke hævde, at osten er
fuldstændig glutenfri. Vi kan dog sige med sikkerhed, at vi ikke tilsætter gluten.
- Er ost nærende?
- Ost kan spille en nærende rolle i en sund kost og velafbalanceret livsstil. Leerdammer-ost
er naturligt rig på protein og calcium. Protein bidrager til at vedligeholde knogler og
muskelmasse. Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af tænder og knogler.